"Psykaspekter" er om fagpsykologiske emner - dog ikke om alle mulige emner, men om nogle emnekredse, som jeg selv har været eller er optaget af.
Her vil du finde korte kommentarer til aktuelle faglige emner, lidt længere omtaler af almen-psykologiske emner, anmeldelser af faglitteratur, orienteringer og diskussioner af særlige emner, længere oversigter over forskningsresultater, samt kritiske drøftelser af ældre og nyere psykologiske ideer.
Kort sagt: Længere og kortere indlæg om nyt og gammelt indenfor psykologiens område - men fra min synsvinkel!
Selvom jeg har bevæget mig meget rundt i psykologien i de sidste godt 50 år, så har jeg fokuseret meget på nogle emneområder, mindre på nogle andre - og slet ikke på endnu flere områder.
Dette vil selvfølgelig præge valget af emner, som jeg vil tage op. Men nedenfor opremser jeg noget af min baggrund, som kan vise, hvor mit fokus ligger:
Mit navn er Svend Erik Olsen. Jeg er psykolog (mag.art. & cand.mag fra KU i 1978). Mine første ansættelser var på Odense Universitet (Rasmus Rask Instituttet for Lingvistik), hvor jeg arbejdede med sprogbrug og begreber i dagligdagen, og på Forskningscenter Risø (Elektronikafdelingen), hvor jeg arbejdede med operatørers tænkning og problem-løsning under kritiske hændelser. I næsten 30 år arbejdede jeg derefter med personvurdering, personaleudvælgelse og psykologiske projekter i Forsvaret.
I Forsvaret har jeg blandt andet arbejdet med udvikling og administration af udvælgelsesprocedurer, herunder udvikling og afprøvning af udvælgelsesredskaber (spørge-skemaer, test, interview-metoder m.v.).
Jeg har undervist og vejledt studerende indenfor en længere række af områder (har været undervisningsassistent på KU, ekstern lektor på CBS, stået for opgave-/speciale vejledning og kursusforløb i og udenfor Forsvaret). I hele min arbejdsperiode har jeg været deltager (og oplægsgiver) på en lang række nationale og internationale konferencer og seminarer. Ligeledes har jeg medvirket ved redaktionen af faglige værker og tidskrifter (fx "Psyke og Logos"). Jeg har skrevet faglige kommentarer, artikler og rapporter i hele min arbejdsperiode.
De emneområder, som jeg særligt har fokuseret på, kan (måske) nedkoges til personvurdering (og metoderne hertil), tænkning og problemløsning (herunder beslutningstagning, kreativitet og ekspertise) og psykologisk-filosofisk grundlagstænk-ning - og det er disse emner, der især vil dukke op her.
I august 2017 gik jeg på pension (- jeg involverer mig dog stadig i enkelte rådgivningsopgaver om testanvendelse og lignende, samt i konsulent- og undervisningsopgaver indenfor ovennævnte emneområder). Men, da jeg altid har fundet tilegnelse og diskussion af psykologisk faglitteratur stimulerende og formidling om psykologiske emner udfordrende, har jeg lavet denne hjemmeside.
Men jeg er også ude i et bestemt "ærinde" (en "mission"). Der er nemlig noget jeg gerne vil inspirere læseren til:
1) Jeg vil meget gerne inspirere til, at psykologien fastholder "bevidstheden" som et grundlæggende emne, men vendes væk fra at operere med "bevidstheden" som en indre scene inde i hovedet på mennesker.
Den skoling indenfor "københavnerfænomenologien" (Edgar Tranekjær Rasmussen, Frans From, Lise Østergaard og Ib Kristian Moustgaard), som jeg fik i studietiden, har hængt ved i alle årene. Dette medfører, at menneskers bevidsthedsliv står som et meget vigtigt udgangspunkt for at bedrive psykologi. Men "bevidsthed" har vist sig at være et meget åbent og noget uklart begreb, som kan trække alle mulige problematikker med sig - og som kan lede ind på alle mulige vildspor - især forsvinder bevidstheden let ind i hovedet på mennesket, hvorved der lukkes af for menneskers åbenhed mod omverdenen.
De gamle københavnerfænomenologer så især "behaviorismen" som den store fjende, idet bevidstheden blev helt frasorteret. Men med behaviorismens fald (i 50-60erne) blev det klart, at den computerinspirerede "kognitivisme" (eller "informationsforarbejdningspsykologi") i lige så høj grad havde besvær med menneskers bevidsthed. Kognitivismen opfatter mennesket som en informationsforarbejdende "maskine", der udfører "effektive procedurer" ligesom en programmeret computer - og hvor er bevidstheden så egentlig blevet af?
2) Jeg vil meget gerne inspirere til, at psykologien stiller sig kritisk til forsøgene på at beskrive mennesket i (data)maskinemetaforer.
Når mennesket ikke er lukket inde i sit eget hoved, må man nødvendigvis fastholde, at der er en tæt, ubrydelig sammenhæng mellem mennesket og dets omgivelser, dets "situation". På alle planer må psykologiske størrelser "situeres", altså: I den og den situation, vil den givne person have en tendens (eller kapacitet) til at agere på den og den måde. Beskrivelsen af personen må ikke negligere situationen.
3) Jeg vil meget gerne inspirere til, at psykologien altid skal forsøge at indkorporere sammenhængen mellem psyke og situation.
Som jeg ser det, lykkedes det ikke "københavnerfænomenologien" at udarbejde et klart og relevant alternativ til den elementaristiske og mekanicistiske referenceramme, der dengang var og stadig er dominerende i psykologien. Edgar Rubin, som i begyndelsen af 1900-tallet gjorde udfald mod tidens dominerende psykologi, nåede ikke meget længere end til, at en helt anden psykologisk forståelsesmåde (en "aspektiv psykologi") skulle udarbejdes.
4) Jeg vil meget gerne inspirere til, at psykologien får udarbejdet et alternativ til elementarisme og mekanicisme.
Alternativet kunne tage udgangspunkt i Rubins forslag - altså en aspektiv referenceramme (med særlige begreber, metoder og filosofisk fundering). En sådan aspektiv referenceramme skal ikke kun forholde sig kritisk fordømmende ("Elementarismen er forkert!"), men skal også kunne udpege konstruktive alternativer ("Alternativet til elementarismen er..?..").
Dette er så også en af grundene til, at jeg har døbt hjemmesiden "PsykAspekter"!
Er jeg ikke igang med at sparke åbne døre ind? Vil de fleste ikke være enige?
Måske, men min erfaring siger mig, at den umiddelbare konsensus let tildækker uklarheder og uenigheder, som viser sig så snart, man begynder at udfolde de fire punkter. Københavnerfænomenologerne gjorde nogle forsøg på at fastholde en tradition, men de kan ikke siges at stå stærkt idag. Mit håb er, at nogen kan blive inspireret, kan se en idé i at fastholde de særlige perspektiver - og vil forsøge at komme videre!
Hvis du har kommentarer eller forslag, er du velkommen til at kontakte mig (seolsen46@gmail.com).
De forskellige tekster, som jeg lægger løbende ind/frem, vil her blive omtalt med overskriften og et kort resumé af indholdet. Hvis noget rammer ens interesseområde, kan hele teksten hentes i Drop Box. En liste med overskrifter på teksterne og deres placering (på "undersiderne") ses nedenfor (- nogle resumeer ligger her nedenfor og resten under "Resume og link 1" og "Resume og link 2").
Den senest fremlagte tekst er markeret: NYESTE.
FREMTIDIGT INDHOLD
De tekster, som fremlægges, kan have meget forskellige baggrunde. I øjeblikket (2022/2025) er teksterne en del af det overordnede emne om "struktureringsformer og beslutningstagning i det multiaspektive perspektiv".
I 2024 vil jeg færdiggøre en tekst om tænkning i almindelighed. Derefter tager jeg fat på at få formuleret grundantagelserne om den aspektive psykologi.
I 2024/2025 håber jeg stadig at få gennemført en empirisk undersøgelse af William James' påstand om tænkningen på "sindenes højeste niveauer" og at få karakteriseret eksperters tænkning, herunder den reflektive ekspertise.
TEKSTER NEDENFOR UNDER "PSYKASPEKTER":
Fejlkilder i personbedømmelse.
Er den kreative klasse kreativ?
Min hypotese: Subjektet som flerhed.
At karakterisere Otto von Bismarck.
Tidlig tvivl om den integrerede enhed.
Flertydighedstolerancen - Stigende eller faldende?
Standarder for kvalitet i psykologisk testning.
Behov for at evaluere?
Psykisk velbefindende: Begrebsfelt og forskningsområde.
Dødelighedens udfordring.
TEKSTER UNDER "RESUME OG LINK 1":
En multiaspektiv model af tænkningen under beslutningstagning.
Beslutningstageren under pres : En oversigt.
Kan man forbedre sin beslutningstagen?
En forfatters tænkning og beslutningstagen.
An aspective psychology of thinking and decision-making.
Kreativiteten og struktureringsformerne.
Officerers opfattelse af deres beslutningstagen.
NYESTE: Om spørgeskemaet "Præference i beslutningstagen".
TEKSTER UNDER "RESUME OG LINK 2":
Op til en beslutning.
Bevidsthedsrelationen.
Sansning, perception og indordning.
Tænkemåder i den udviklingspsykologiske model.
Registrering af den flydende struktureringsform.
Den multiaspektive model af struktureringsformerne i tænkning og beslutningstagen.
RESUMEER OG LINK
"Fejlkilder i personbedømmelse" Elleve veldokumenterede fejlkilder gennemgås, nemlig afsmitningsfejlen, førsteindtryksfejlen, kontrasteffekten, forventningseffekten, tillægningsfejlen, konklusionsfejlen, kategorieffekten, negativitetsfejlen, positivitets-fejlen, skalaeffekter og uklarhedsfejlen. Disse fejlkilder kan forværres af bekræf-telsestrangen ("confirmation bias"), hvor man glemmer at se efter de tegn, der kan afkræfte ens antagelser. Fejlkilderne kan reduceres, hvis man er opmærksom på dem, og hvis man forsøger at følge retningslinjer for pålidelig, gyldig og forsvarlig personbedømmelse.
Teksten ligger i Drop Box: her
"Er den kreative klasse kreativ?" Samfundsforskeren Richard Floridas værk om den kreative klasse gennemgås. Florida trækker på den psykologiske kreativitetsforskning og får indlejret denne i et bredere perspektiv. Med udgangspunkt i almindeligt accepterede definitioner, referencerammer og resultater stilles der her spørgsmålstegn ved, om den kreative klasse faktisk er kreativ, og uddybende studier efterspørges.
Teksten ligger i Drop Box: her
'"Min hypotese: Subjektet som flerhed"'. En præsentation af to grundantagelser om mennesket. Den ene grundantagelse er vores almindelige, traditionelle antagelse om, at mennesket er en integreret enhed. Den anden grundantagelse er den alternative, som er formuleret af Nietzsche (blandt andre), om, at mennesket er en (mindre integreret) flerhed. Fagpsykologer hælder til den traditionelle grundantagelse, men der er seriøse argumenter, der peger på den alternative opfattelse - måske er mennesket både det ene og det andet!
Teksten ligger i Drop Box: her
"At karakterisere Otto von Bismarck". Den tyske 1800-tals rigskansler Otto von Bismarck er muligvis et godt eksempel på en person, der bedst kan karakteriseres som en mindre integreret flerhed og som derved står i modsætning til den almindelige, traditionelle antagelse om, at mennesket er en integreret enhed. Han var berømt og berygtet i sin samtid, ligesom han var beundret og forkætret. Jeg har samlet et større udvalg af, hvad man har sagt om ham (der er udtalelser fra almindelige lægfolk og fra historikere, fra journalister og politikere, fra George Brandes, Henry Kissinger og Sigmund Freud m.fl.). Læseren kan med fordel lægge mærke til, hvordan han eller hun opfatter Bismarck under læsningen!
Teksten ligger i Drop Box: Her
"Tidlig tvivl om den integrerede enhed". Den alternative grundantagelse om mennesket som en mindre integreret flerhed kan spores langt tilbage i tiden (- den er således ikke blot en social konstruktion fra postmodernismen), men den synes at optræde mere markant i litteraturen lige omkring skiftet fra 1800 til 1900-tallet. Artiklen trækker især på formuleringer og tanker hos Robert Louis Stevenson, Joseph Conrad og August Strindberg, men allerede Montaigne kom i 1500-tallet med forslag til, hvordan man skulle karakterisere en mindre integreret flerhed.
Teksten ligger i Drop Box: Her
"Flertydighedstolerancen - Stigende eller faldende?". En gennemgang af begrebet, dets baggrund i studier af nazismen og den autoritære karakter og dets nutidige relevans. Nogen mennesker har sværere ved at acceptere flertydighed og tvivl end andre. Disse mennesker forfalder lettere til sort-hvid tænkning og til fordomsfuldhed end andre. Socialisationsforskelle ser ud til at kunne medføre forskelle i flertydighedstolerancen. Kulturelle forskelle har dannet baggrund for udarbejdelsen af et "Uncertainty Avoidance Index", hvor Danmark ser ud til at kunne acceptere mere usikkerhed end mange andre lande. Der er dog også forskelligartede resultater og metodekritik. Ideerne om flertydighedstolerance er stadig frugtbare og relevante for demokratidiskussioner - og for personlighedsstudier generelt.
Teksten ligger i Drop Box: her
"Standarder for kvalitet i psykologisk testning". En anmeldelse af Lars Michaelsens bog om standarder. Bogen giver en bred orientering om standarder og kvalitetssikring. De psykologfaglige afsnit byder ikke på meget nyt for psykologer, men udredningen af hvad man tænker om "standarder" og om udarbejdelse af retningslinjer kommer godt omkring. Bogen indeholder mange nyttige informationer (referencer, adresser). Forfatteren har en meget positiv holdning til standarder - ligesom han fremlægger interessante forslag. Danske psykologer har generelt haft en mere kritisk holdning, og det er muligt at fremføre indvendinger mod "standarder". Det forekommer vigtigt, at psykologer får drøftet fordele og ulemper, således at mere afklarede (og måske fælles) holdninger kan fremstå.
Teksten ligger i Drop Box: her
"Behov for at evaluere?". En kommentar til forskellige holdninger til "evaluering". Det påpeges, at evaluering let kan fremkalde negative holdninger, men samtidig må det understreges, at evaluering i en eller anden form er uundgåelig i menneskers liv, og at nogle mennesker synes at have større (eller mindre) personligt behov for at evaluere sig selv eller forhold i deres omgivelser.
Teksten ligger i Drop Box: her
"Psykisk velbefindende - Begrebsfelt og forskningsområder". En oversigt over begrebsfeltet (velbefindende, tilfredshed, velvære, trivsel, lykke, mening og vækst). Velbefindende defineres som en given persons positive (eller negative) følelser og vurderinger (samt beredskab) på et bestemt tidspunkt. Studier tyder på, at det psykiske velbefindende almindeligvis er mere eller mindre positivt, men varierer afhængigt af en række faktorer. Det psykiske velbefindende kan gå fra det meget positive med lykkefølelse, meningsfuldhed og oplevelse af vækst til det meget negative, som kan være koblet med psykiske forstyrrelser, meningsløshed og misvækst. Det psykiske velbefindende har adaptive funktioner. Tendensen er, at det positive velbefindende øger menneskers parathed til at gå igang med aktiviteter og opsøge og udforske muligheder, mens det negative velbefindende øger menneskers parathed til at holde igen med bestemte aktiviteter, undgå visse ting og koncentrere deres indsats og tænkning.
Teksten ligger i Drop Box: Her
"Dødelighedens udfordring". En gennemgang af "Terror Management Theory" (TMT), som i flere årtier har gennemført studier, der underbygger den eksistentialistisk orienterede antagelse om, at dødsangsten hele tiden rumler i bevidsthedens udkant, og meget let kan virke ind på menneskers liv.
Teksten ligger i Drop Box: Her