"OP TIL EN BESLUTNING - Studier fra det multiaspektive perspektiv på tænkning under beslutningstagen". Ud fra en berømt fiktiv hændelse (i romanen "Lord Jim" af Joseph Conrad) diskuteres problemerne med at beskrive den tænkning, der leder frem mod en beslutning. Endelig skitseres, hvordan "beslutninger" kan forstås i en konativ psykologi udenfor kognitivismens endimensionalisering ved at inddrage ældre filosofisk-psykologiske synspunkter. Teksten er en del af et igangværende projekt, der skal eksplicitere begreber og antagelser i den multiaspektive psykologi.
Teksten ligger i Dropbox: Her
"BEVIDSTHEDSRELATIONEN - En begrebsafklaring for den aspektive psykologi". Bevidsthedsbegrebet har voldt mange problemer gennem tiden, og ofte har man sagt, at man ikke kan definere bevidsthed og under alle omstændigheder ved vi jo, hvad det er. Det relationelle bevidsthedsbegreb, der udformes i teksten, giver ikke sig selv. Men definitionen skulle gerne fremstå enkel og forståelig. 'Bevidsthed om' karakteriseres som en 'relation', hvor subjektet har 'medviden' om objektet. Nogle af konsekvenserne af dette bevidsthedsbegreb ekspliciteres. En vigtig konsekvens er, at det relationelle bevidsthedsbegreb ikke nødvendigvis fører til, at alt bliver til bevidsthedsfænomener inde i hovedet på subjektet.
Teksten ligger i Dropbox: Her
"SANSNING, PERCEPTION OG INDORDNING". Hvis nogen skulle mene, at vores omverden er opbygget af enkle sanseindtryk, der sammensættes som et puslespil, ligger det langt fra det, der er intentionen her. Med henvisning til Harald Høffding og William James peges på sansningens ikke-elementaristiske karakter. Med henvisning til N. R. Hanson og Ludwig Wittgenstein peges på perceptionens teoriladethed. Og med henvisning til Franz From, som er Lise Østergaards inspirationskilde, peges på, hvorledes manglende forståelse af forekomsten af den vide,
omfattende begriben kan føre til fejltolkninger.
Teksten ligger i Dropbox: Her
"TÆNKEMÅDER I DEN UDVIKLINGSPSYKOLOGISK MODEL". De tre tænkemåder i Østergaards udviklingspsykologiske model dækker 1) de amorfe, vide, udifferentierede emner, 2) de veldefinerede, realistiske enkeltindivider og 3) de ægte generaliseringer. De skizofrene tankeforstyrrelser kan tolkes som udslag af regression fra de ægte generaliseringer til de to første tænkemåder. Men tænkemåderne er ikke uproblematiske, især kan der sættes spørgsmålstegn ved Østergaards karakteristik af "begreberne" i de ægte generaliseringer.. Ligesom sin inspirationskilde, Vygotsky, følger hun den klassiske, normative opfattelse, men herved overses menneskers flerstrengede og fleksible funktionsmåde.
Teksten ligger i Dropbox: her
"REGISTRERING AF DEN FLYDENDE STRUKTURERINGSFORM". Den flydende strukturerings-form svarer til Østergaards "amorfe, vage tænkemåde". Andre har også bemærket en anden tænkemåde. Hobbes skelnede mellem en styret og en ustyret tankerække, men den ustyrede række beskrives ikke som meget foranderlig eller "flydende". Man kunne tro, at systemteoriens "åbne systemer" kunne belyse aspekter af den flydende strukturering, men anvendeligheden er begrænset. Det ser heller ikke ud til, at kaosbegrebet dækker begrebet "flydende strukturering", idet "kaos" er en for voldsom tilstand i forhold til den flydende strukturering. Hegels overvejelser omkring den flydende tænkning vil muligvis kunne forarbejdes videre. Det samme kan en række nyere teorier. Detaljerede, situerede beskrivelser af den flydende strukturering skal fortsat indsamles og udarbejdelse af kriterier på forekomsten af den flydende strukturering skal videreføres.
Teksten ligger i Dropbox: Her
"DEN MULTIASPEKTIVE MODEL AF STRUKTURERINGSFORMERNE I TÆNKNING OG BESLUTNINGSTAGEN". Denne tekst er en revideret udgave af den tilsvarende tekst fra 2006. Der er ingen fundamentale ændringer - kun uddybninger og mindre tilføjelser. Teksten ligger i forlængelse af ovenstående tekst om Østergaards udviklingsmodel. Hovedpointen er stadig, at mennesket ikke har en enstrenget, men en flerstrenget funktionsmåde, og at der er både positive og negative effekter forbundet med struktureringsformerne. Den grafiske model præsenteres, og der gives eksempler på de tre struktureringsformer og på den metakognitive monitorering og styring i forbindelse med begrebsdannelse og beslutningstagen. Den multiaspektive models grundantagelser skitseres, og det pointeres, at modellen kan have vigtige konsekvenser for uddannelse og træning af beslutningstagere.
Teksten ligger i Dropbox: her
.